Betaling
• Lejen betales 14 dage før ankomst eller efter aftale.
Depositum
• Forlanges i visse tilfælde
og opkræves enten med lejen eller betales på stedet.
• Forbrugsomkostningerne bliver oftest modregnet og tilbagebetaling sker senest 2 uger efter afrejsen.
Afbestilling/Ændring
• Afbestilling op til 28 døgn før lejeperiodens skal lejer betale 25% af det samlede lejebeløb.
• Ved senere annullering eller udeblivelse – 100 %.
• Modtages
der ikke en skriftlig annullering , forfalder 100% også selvom det lejede sommerhuset ikke tages i brug.
Tryghedspakke inkluderet
• Afbestillingsforsikring ved akut sygdom eller tilskadekomst der
kræver hospitaltsindlæggelse.
• Ved væsentlig skade pga. brand eller indbrud i privat bolig umiddelbart inden ferieopholdet.
• Ved brand, indbrud eller overenskomststridig arbejdsnedlæggelse
i egen virksomhed.
• Arbejdsløshed og nyansættelse.
Ankomst og afrejse
• Ankomst kl. 16.00
• Afrejse kl. 11.00
• Hvis ikke andet er aftalt findes nøgle i nøgleboks. Forbrugssedel findes på opslagstavle i køkkenet. Ved afrejse returneres nøgle i nøgleboks og forbrugseddel hænges på opslagstavle
i udfyldt stand.
Forbrug
• Huset er elopvarmet. El afregnes pr. kWt/DKK 3,50.
• Vandforbrug er inkl. i lejen. Ekstraordinært stort vandforbrug vil blive afregnet med kr.
66 pr. m3.
Barnestol, barneseng og linnedpakke
• Der er ingen barneseng eller barnestol. Dette skal selv medbringes.
• Linnedpakke kan oftest tilkøbes og består af 1 sæt
linned, et stort og et lille håndklæde samt et viskestykke.
Rengøring
• Ved tilkøbt rengøring skal huset forlades ryddeligt, madvarer og affald skal fjernes.
•
Til rengøringen hører støvsugning og afstøvning. Hårde gulve skal både støvsuges og vaskes. Køkkenet (komfur, skabe, bestik osv.) samt køleskabet skal være rent og tørt.
• Madvarer må ikke efterlades i sommerhuset.
• Beskidt, men tørt vasketøj placeres i vasketøjskurven, som står på tørretumbleren.
•
Støvsuger findes i skab i soveværelse.
• Holiday Kit kan tilkøbes og indeholder; 2 karklude, 1 rengøringssvamp, 1 opvaskebørste og en gulvklud. Der er opvaskemiddel og rengøringsmiddel
i køkkenet.
Ovennævnte oplysninger er generelle og vejledende.
Lejer = Kunden der lejer sommerhuset
Udlejer = Sommerhusets ejer
Aftalebetingelser
Nærværende aftalebetingelser er gældende for den lejeaftale, der er indgået mellem udlejer og Lejer. Udlejningen af ferieboligen som udlejer formidler i eget navn, sker altid på følgende nedenstående aftalebetingelser,
der sammen med ”Praktiske oplysninger” udgør aftalegrundlaget mellem Ferieboligens udlejer og Lejer.
Ansvaret for ferieboligen påhviler således udlejer alene. Udlejer skal kontaktes ved evt. problem/reklamation.
§ 1. Lejekontrakten
Lejekontrakten bekræfter den indgåede lejeaftale mellem Lejer og udlejer. Den indgåede lejeaftale er bindende, og omfatter den ferieboligen med tilhørende specifikationer.
Aftaler mellem Lejer og udlejer, som ændres, modificeres eller ophæves, skal være skriftlige for at have gyldighed. Sådanne evt. ændringer medfører ikke, at aftalebetingelsernes øvrige bestemmelser - hverken enkeltvis
eller i sin helhed - bliver ugyldige.
§ 2. Deltagere / anvendelse af lejemålet
Ferieboligen må ikke uden forudgående aftale bebos eller anvendes af flere personer end
det normerede og på lejekontrakten anførte personantal. Personantallet medtæller også børn, uanset alder.
Aftale om at holde sammenkomster med flere deltagere end angivet på lejekontrakten, skal indgås
med udlejer.
Opstilling af telt, campingvogn, autocamper eller lignende er ikke tilladt.
§ 3. Rengøring / ansvar
Lejer er kontraktmæssigt forpligtet til
at renholde det lejede og skal ved lejemålets afslutning efterlade dette i ryddelig og rengjort stand. Er rengøring tilkøbt, skal det lejede efterlades i ryddelig stand. Evt. manglende rengøring ved afrejse (Udlejers skøn)
vil blive udført for lejers regning. Slutrengøring kan bestilles ved udlejer. Det er ikke tilladt lejer – af hensyn til ansvar over for feriehusets ejer – at overdrage de nævnte rengøringsforpligtelser til tredjemand.
Lejer er ansvarlig overfor alt, hvad der forefindes i ferieboligen i den lejede periode. Skulle der opstå skader, er lejer forpligtet til omgående at underrette udlejer herom. Ikke meddelte skader før afrejse vil blive udbedret for lejers
regning. Skader, der opstår i lejeperioden, vil blive udbedret snarest muligt og skal erstattes inden afrejse. Der er ikke fra udlejers side tegnet forsikring, som dækker lejerens person eller ejendele i lejeperioden.
§ 4. Betaling
Betaling for ophold sker direkte til udlejer via bankoverførsel.
§ 5. Reklamationer
Skulle der mod forventning være
reklamationer i forbindelse med den lejede feriebolig, skal dette omgående meddeles skriftligt til udlejer.
Ved reklamationer i forbindelse med rengøring skal udlejer underrettes umiddelbart efter indflytning. I modsat fald hæfter
lejer for eventuelle fejl og mangler jf. §3. Vi anbefaler, at der tages billeddokumentation.
Lejere kan uventet blive udsat for støj fra byggeri, trafik eller lignende. Udlejer kan ikke gøres ansvarlig for støjgener.
Udlejer kan ikke gøres ansvarlig i tilfælde af insektangreb på ferieboligen eller grunden, samt i tilfælde af tyveri, beskadigelse eller lignende, der vedrører ferieboligen.
§ 6. Force majeure og/eller usædvanlige begivenheder eller omstændigheder
6.1 Såfremt udlejer i væsentlig grad er eller bliver forhindret
i at opfylde forpligtelser under lejeaftalen som følge af force majeure og/eller usædvanlige begivenheder eller omstændigheder, herunder som følge af, men ikke begrænset til, krig, natur- og forureningskatastrofer, tørke,
andre usædvanlige vejrforhold, epidemier, pandemier, karantæne, grænselukning eller lukning af afgrænsede geografiske områder, fødevaremangel eller -rationering, trafikforhold, standsning af valutahandel, strejke eller
lockout, er udlejer berettiget til at annullere lejeaftalen, og udlejer er herefter ansvarlig for den manglende opfyldelse af lejeaftalen, uanset om force majeuren eller de usædvanlige begivenheder eller omstændigheder kunne forudses ved lejeaftalens
indgåelse. Samarbejdspartner er ved sådan force majeure eller usædvanlige begivenheder eller omstændigheder berettiget til at beholde de af lejer allerede betalte lejebeløb.
6.2 Udlejer er ikke ansvarlig for ændringer af forhold, som ikke vedrører selve feriehuset, udlejer ikke er ansvarlig for forringelse af ferieopholdet som følge af sådanne forhold, herunder i form af, men ikke begrænset til, vej og/eller byggearbejde i nærheden af sommerhuset, el-afbrydelse, lukning af butikker, faciliteter m.m., ændrede åbningstider, ændrede bademuligheder, herunder badeforbud, ændrede fiskerettigheder, og klimatiske forhold, fx, men ikke kun, i form af oversvømmelser, skovbrande og vandmangel.
§ 7. Personoplysninger
Vi udfører al håndtering af personlige data i overensstemmelse med den danske Persondatalov og EU-regler (GDPR).
§ 8. Ungdomsgrupper /
Mindstealder
Du skal være fyldt 18 år for at leje sommerhuset.
Der udlejes ikke ud til ungdomsgrupper, dvs. personer under 25 år.
Hvis du alligevel foretager en booking uden
at oplyse, at der er tale om en ungdomsgruppe, gør vi opmærksom på, at vi/udlejer har ret til:
- at afvise bookingen uden at refundere den indbetalte leje
- at undlade at udlevere nøglen uden at refundere den indbetalte
leje
- at kræve betaling af depositum på op til kr. 1.000,- pr. person (såfremt bookingen undtagelsesvis accepteres)
Vi gør desuden opmærksom på, at forældre til mindreårige og/eller personer under
25 år ikke kan foretage bookingen i eget navn, uden selv at være til stede under hele opholdet.
Ét kærestepar u/25 år er ikke en gruppe og er derfor ikke omfattet af ovenstående regel.
§ 9. Trykfejl
Udlejer tager forbehold for evt. billed–, pris-, data- og trykfejl.
§ 10. Værneting
Værneting er enten Retten i Herning eller den ret, som udlejer nævner i lejekontrakten.
Klagevejledning
Er du utilfreds med din leje af ferieboligen,
skal du først rette henvendelse til udlejer. Kan der ikke findes en løsning, kan du klage til Ankenævnet for Feriehusudlejning. I så fald skal du udfærdige et klageskrift på den af Ankenævnet udarbejdede formular.
Du finder en beskrivelse af proceduren og et link til formularen på denne side.
Ankenævn for Feriehusudlejning
Amagertorv 9, 2
1160 København K
http://www.fbnet.dk/
Du kan også klage via EU’s klageplatform http://ec.europa.eu/odr.”
Øvrigt
Der er ikke fortrydelsesret på levering af tjenesteydelser
i form af logi, når det følger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres.